Vaccination af hund og kat

Vi vaccinerer vore pelsede familiemedlemmer for at beskytte mod alvorlige sygdomme.

Det er en god idé at få kontrolleret dit kæledyrs helbred en gang om året, dette gøres med fordel i forbindelse med den årlige vaccination. Fordelen ved dette er at vi kan fange mange sygdomme i opløbet, inden de når at udvikle sig betydeligt. Samtidig kan der gøres status på allerede kendte sygdomme.

Vaccinerne vil beskytte dit kæledyr med mange alvorlige smitsomme sygdomme.

Før vaccination vil vi altid foretage sundhedsundersøgelse af kæledyret fra den ene ende til den anden, se mere her hvad det indebærer.

Er kæledyret rask vil vaccinationsstatus vurderes og der udvælges passende vaccine til netop dit kæledyr. Dette attesteres i sundhedsbog/pas. Videre fremtidig vaccinationsplan lægges i samråd med dig.

Vaccinationer hund

Kernevacciner:

  • Parvovirus
  • Smitsom leverbetændelse
  • Hundesyge

Ikke-kernevaciner:

  • Leptospirose
  • Parainfluenza (kennelhoste)
  • Rabies

Vaccinationer kat

Kernevacciner:

  • Kattesyge
  • Katteinfluenza (Herpes- og calici-virus)

Ikke-kernevaciner:

  • Chlamydia
  • Smitsom leukæmi virus
  • Rabies

Det er muligt at medbringe en afføringsprøve til vaccinationen, som vi vil undersøge for de mest almindelige orm. Testen af afføring koster fra 700,-